Martin Greiner
Det skal også være sjovt at tage kørekort :-)
Hej
Velkommen til Paarup Køreskole.
Mit navn er Martin Greiner og er ejer af
Paarup Køreskole.
Hvis du vil tage kørekort i en køreskole
hvor der lægges stor vægt på både det seriøse og det sjove i at tage kørekort,
så er du kommet det rette sted.
Jeg er uddannet kørelærer i 2016 og har arbejdet som kørelærer lige siden.
Når man tager kørekort hos Paarup Køreskole er det vigtigt,
at man som elev føler sig tryg
- har det sjovt
og trives med den køreskole/kørelærer
man har valgt.
Derfor gør jeg meget ud af at tilrettelægge hele kørekort-forløbet efter den enkelte elevs behov, også selvom man er en del af et hold.
Jeg er uddannet Ambulance-redder hos Falck i Odense og har kørt ambulance i 12 år.
Igennem mit job som redder, har jeg desværre set hvad der kan ske af ulykker i trafikken.
Så i min undervisning af elever, bliver der lagt stor vægt på at præge mine elevers adfærd og holdninger til og i trafikken.
På den måde bliver man meget bedre til at håndtere, de ”stressede” situationer man vil møde i trafikken som ny billist, og derfra træffe den rigtige beslutning.
Jeg ser det, at erhverve sig et kørekort, mere som en mini-uddannelse for den enkelte elev, frem for et bevis man ”bare” får.
Når man skal erhverve sig et kørekort, består undervisningen både af teori i et lokale (holdvis), samt kørsel i skolevogn (enkeltvis)
Teoridelen er den, der nogle gange godt kan blive lidt ”kedelig”,
men da jeg i mange år har arbejdet med unge mennesker,
har jeg et godt kendskab til, hvornår der er åbent for læring på ”lystavlen”.
Derfor er min teoriundervisning baseret på: Det skal være sjovt at have teori og der skal være plads til et godt grin, en god historie, eller lign. - og pause når vi trænger, samtidig med, at alt den vigtige teori også sætter sig fast.
Jeg har en pædagogisk uddannelse fra Metropol i Århus
(Nationalt Center for Erhvervspædagogik)
og har gennem mit job som kørelærer på en Erhvervsskole også hjulpet mange unge mennesker med diverse udfordringer, til et kørekort.
Som sagt, jeg tilpasser min undervisning efter den enkelt elevs behov.
Skulle du have spørgsmål omkring diverse udfordringer, eller lign. er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere, bl.a. omkring, særlig rådgivning, pris m.m.
Jeg vil glæde mig til at se dig i Paarup Køreskole
og jeg kan love,
det bliver både sjovt og lærerigt
På gensyn
Venlig hilsen
Martin Greiner